Tandbehandlinger

Forebyggende ydelser

At gå til tandlæge er ikke kun at få lavet sine tænder. Det handler i høj grad også om at forebygge fremtidige problemer. Derfor er de regel­mæssige tandlægebesøg vigtige at overholde. 

Forebyggende ydelser dækker over forskellige ting:

  • Først og fremmest rensning af tænderne for plak og tand­sten, som supplement til den daglige tandbørstning.
  • Røntgen af tænder – tages efter behov, men generelt hver 4 år. På røntgenbillederne ses tændernes tilstand bedre, bl.a. skjulte huller; hvordan tanden ser ud under en fyldning og om den er defekt; knogleniveauet, hvor der er mistanke om paradentose m.m.
    Røntgenbilleder giver grundlag for, hvilke tiltag der evt. bør overvejes her og nu, samt planlægges i fremtiden.
  • En undersøgelse af den generelle tilstand af munden og tænderne samt gode råd om daglig hygiejne. Her spørges også ind til vaner, så som rygning, kaffe/te drikning m.m. samt forebyggelse af skader og slid på tænderne.

Har du problemer med den daglige mundhygiejne og brug for lidt hjælp, kan du altid tale med tandlægen om det og sammen kan I finde frem til hvordan du bedst tager hånd om det.  

Er du grøn, gul eller rød? 

Få svar på de hyppigste spørgsmål om de nye regler hos tandlægen her.

Caries 

Hvad er Caries?

Caries er nedbrydning af det hårde tandvæv – også kaldet huller i tænderne. Oftest sker det mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke når.

Hvorfor får man Caries?

Caries kommer af plak. Plak er det bakterielag, som sætter sig på tænderne i løbet af dagen. Bakterierne lever af sukker i maden og omdanner det til syre. Denne syre angriber tandemaljen og får plakken lov til at blive siddende uforstyrret gennem længere tid, skabes huller. Hvis cariesangrebet forsætter, vil der langsomt opstå et større hul.
Samtidig er der fare for betændelse i tandroden og at tandens vægge bryder sammen (se illustration1 og 2). Et begyndende  cariesangreb ses som en hvid belægning på tanden, som ikke kan børstes væk, mens et større angreb er karakteriseret ved et synligt hul i tanden evt. i forbindelse med tandpine. Samtidigt kan man opleve øget følsomhed overfor kulde, sukker og varme. 

Hvordan behandles Caries?
FLOUR: Begyndende angreb af caries kan behandles med fluor af tandlægen. Som supplement kan tandlægen også anbefale tandpasta med højt fluorindhold i en periode. Har man fået caries er en forbedring af mundhygiejne vigtigt.

FYLDNINGER: Har caries ædt sig igennem tandemaljen og begyndt at tære på tandbenet, er eneste behandling en fyldning. Her vil tandlægen bore det inficerede område væk og efter­følgende fylde det med plast. (Se illustration 3, første tand).

RODBEHANDLINGER: Har caries inficeret tandens nerve og rod foretager tandlægen en rodbehandling. Her fjernes tandens nerve og  rodkanalen fyldes med en slags cement for at sikre, at der ikke mere trænger bakterier ind i tandkanalen. (Se illustration 3 og 4)

KRONER: Er flere af tandens sider blevet skrøbelig som følge af caries, måske efter flere gange at have fået lavet fyldninger, kan løsningen i stedet for være en krone. I forløbet på illustration 5 ses, hvordan en tand med flere beskadigede sider, forstærkes ved at få sat en krone på. Tandlægen sliber først fladerne til og tager et aftryk. Ud fra aftrykket fremstilles en krone, som efterfølgende sættes på. Med en krone stabiliseres tanden, så den kan holde mange år endnu.

 

Hvad kan du selv gøre for at undgå Caries?

Det gælder i høj grad om at forebygge huller i tænderne. Her er det tilrådeligt med tandbørstning minimum to gange dagligt. Hvor tand­børsten ikke når, bør man bruge tandtråd og tandstikker for at holde området rent. Tungen er altid en god kontrol, da du kan mær­ke om tænderne er glatte eller der sidder belægning tilbage, som mangler at blive fjernet.

 

Ved de regelmæssige besøg vil tandlægen holde øje med evt. caries angreb på tænderne. Disse bemærkes med et OBS til senere eftersyn.

Vil du vide mere, kan du her læse om Caries på Tandlægeforeningens hjemmeside her.

Paradentose 

Hvad er paradentose?
Paradentose er kronisk tandkødsbetændelse. Betændelsen trænger ned under tandens synlige del, hvilket gør, at tanden langsomt bliver løs og kan risikere at falde ud. Tænderne holdes på plads af tandkød, rodfibre og knoglen. Paradentose ødelægger langsomt disse fibre og knoglen så det der holder tanden fast forsvinder. Tandkødet omkring en sund tand danner en lomme på ca. 2-3 mm, som ved paradentose er væsentligt dybere. Alvorlige angreb af paradentose kan betyde, at tænderne forskydes og tandkødet trækker sig tilbage fra den naturlige krone, hvorved dele af roden blottes.

Hvorfor opstår paradentose? 
Plak er en bakteriebelægning på tænderne, der dannes i løbet af dagen af bakterier i munden. Når plak ikke fjernes, omdannes det til tandsten. Tandsten giver grobund for yderligere bakteriebelægninger mellem tand og tandkødet og kan betyde, at tandkødet bliver rødt og hævet. En tandkødsbetændelse udvikler sig til paradentose, hvis den får lov til at forsætte ubehandlet, og angriber derved det dybereliggende væv under kronen med varige skader.

Hvordan behandles paradentose?
Tandsten kan kun fjernes af tandlægen. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og har derfor brug for hyppigere tand­rensning. Har man fået paradentose er behandlingen regelmæssige tandrensninger ved tandlægen, grundige tand­børstninger og brug af tandstikkere. Ved alvorlige tilfælde af paradentose kan det anbefales hyppige tandrensninger ud over de 2 regelmæssige tandlægebesøg om året. 

Her renses tandkøds­lommerne grundigt med det formål, at tandkødet bliver sundt igen. Derved standses paradentosen, men den kan ikke helbredes. Med rette behandling kan paradentose holdes nede. Derfor er motivation og undervisning af patienten en stor del af behandlingen. Undervisningen består i at fortælle om paradentoses udvikling og hvordan man holder sin mund ren og bruger tand­stikker rigtigt.

Hvilken forebyggelse er mulig?

At holde sine tænder og tandkød rent og sundt er den bedste forebyggelse. Specielt effektivt er brugen af tandtråd og tand­stikkere for at sikre god mundhygiejne. Et tegn på sundt tandkød er, at det ikke bløder ved korrekt brug af tandtråd.
En del af forebyggelsen er tandrensninger ved de regelmæssige tandlægebesøg. Tandlægen måler også tandkødslommerne for at vurdere, om der risiko for paradentose. Paradentose giver ofte ikke symptomer før sent i forløbet. Rygning er medvirkende til at forværre paradentose.

Klinikken har rigtige gode resultater med paradentosebehandling. Dette er opnået gennem et positivt samarbejde mellem patient og tandlægen med motivering til en optimal mundhygiejne og gennem regelmæssige tandrensninger nedbringes paradentoseangrebene.

Vil du vide mere om paradentose, kan du læse mere på Tand­lægeforeningens hjemmeside her.

Visdomstænder 

Hvad er visdomstænder?
Visdomstænder kommer i 20-års alderen. Da mennesket har udviklet sig igennem tiderne og kæberne ikke bliver brugt så meget mere, er der ofte ikke plads til de op til fire visdomstænder i munden. Dette kan nogle gang medføre gener for patienten her og nu, men også i en senere alder.
Tidligere var det normalt, at man fjernede alle visdomstænder per automatik. Men i dag har blandt tandlægerne besluttet, at visdomstænder kun må fjernes, hvis der er gentagende gener, så som betændelse.

Hvornår overvejes det at fjerne visdomstænder?
På illustrationerne til højre er fem eksempler hvor visdomstænder fjernes.

Ved betændelse
Illustration 1: Hvor visdomstanden ikke er kommet helt frem og der dannes betændelse i tandkødet omkring tanden.

Når nabotanden er i fare for at blive beskadiget
Illustration 2: Her kan visdomstanden ligge sig tæt op af nabotanden og skabe hul på denne. Et sådan hul kan efterfølgende være svært at reparere og kan i svære tilfælde medføre at denne tand også fjernes.

Dybtliggende visdomstænder
Illustration 3: Nogle gange ligger visdomstænder således i kæben, at hovednerven kan blive beskadiget.

Ved cyster
Illustration 4: Visdomstanden vokser ikke frem, men forbliver i sin tandsæk. Derved kan der skabes en cyste. Denne kan vokse sig stor og brede sig, og det kan blive et større indgreb at få visdomstanden fjernet.

Manglende tand i modsatte kæbe
Illustration 5: Visdomstanden i overkæben forsøger at få kontakt med den manglende tand i underkæben. Den gror ud af kæben og bliver for lang. Den kan medføre overbelastning af ens kæbeled, da man bidder forkert sammen.

Broer og implantater

Mangler du en tand?
Der kan være mange årsager til at man mangler en tand. Nogle gange er det en ulykke som gør, at man mister en tand; andre gan­ge er det en tandsygdom. Men der er mange muligheder for at få erstattet den mistede tand, så den ikke mangler i tand­rækken. Fra en udtagelig bro til et implantat.

I det følgende vil du kunne læse om nogle af de forskellige løsninger, der findes. Hvilken der bedst passer til din situation er altid en vurdering, der foregår i samråd med tandlægen. Din øko­nomi er også en væsentlig faktor for, hvilken løsninger der er mulig.

Nogle former for implantater er i dag blevet accepteret af forsi­krings­selskaberne, som en ligeværdig erstatning for en manglende tand i stedet for en bro, som tidligere var den eneste mulighed forsikringen dækkede.

Den aftagelige delprotese (illustration 1): Den løsning, som mange kender. Tidlige var det eneste løsning når man manglede en tand. I dag bliver den aftagelige delprotese ofte brugt som en overgangsløsning bl.a. når et implantat skal gro fast. Der er to variationer af en aftagelig delprotese, en akryl og en metal løs­ning. Der kan sættes flere tænder på alt efter, hvor mange man mangler. Denne løsning kræver god mundhygiejne af både protese og tænderne. Metalprotesen kan slide meget på de tænder den sidder fast på og man skal derfor være særlig opmærksom på disse.
Mange patienter vil i dag helst have fastsiddende løsninger, så derfor er denne løsning på vej ud. Man er begyndt i højere grad at bruge fastsiddende løsninger, da patienterne har fået råd til disse lidt dyrere løsninger.

Bro Æts/Maryland bro (illustration 2): Opkaldt efter hvor den er opfundet. Er en af de fastsiddende løsninger. Her limes en krone med sideanordninger fast på bagsiden af nabotænderne. Nabotænderne slibes let til, for at kronen kan sidde fast. Denne løsning er mindre bekostelig end en konventionel bro og den påvirker ikke nabotænderne så meget. En billig og nem løsning på et svært problem. Dog er ulempen, at den af og til falder af og er ikke så stabil.

Konventionel/almindelig bro (illustration 3): Bruges ofte når nabo­tænderne også er medtaget. Her tilpasses nabotænderne ved at slibe dem til så der kan sættes en bro fast på dem. Broen holder den manglende tand, så det tandløse område bliver pænt og ikke ses. Broen cementeres fast og kan ikke udtages. Velkendt og meget brugt metode fra tidligere tider, men i dag anvendes mere og mere implantater i stedet for. Denne løsning kræver, at der er brugbare tænder på begge sider af området, hvor tanden mangler.

Implantater (illustration 4): Et implantat er en kunstig tandrod som sættes fast i kæbens knogle, hvor der mangler en tand. På denne rod kan der bygges en ny tand. Denne proces tager længere tid end løsninger med broer, da implantatet skal have tid til at gro rigtigt fast. Hvis implantatet sættes i for hurtigt kan man risikere at implantatet udstødes fra knoglen. Her på klinikken vil vi hellere belaste implantatet og lader der gerne gå en god tid før kronen sættes på. Når implantatet er groet godt fast, tages aftryk til kronen. Og ca. en uge senere kan denne sættes på. Med en implan­tat­løsning undgås at nabotænderne berøres, så som slibes til m.m.
Fornemmelsen af implantatet er fantastisk, da den føles som en normal tand og kan bruges som en naturlig, sund tand. Derfor bliver der i udpræget grad brugt implantater når man mangler en tand.

Et implantat kan i dag stort set sættes ind i hele munden, hvorved man kan genopbygge fra en tand op til en hel kæbe på 4-6 implan­tater. Derved er et implantat en fremadrettet løsning som man ved behov kan bygge videre på senere i livet.

Nogle gange kan det være nødvendigt at indsætte mere knogle for at implantatet sidder bedre fast. Derfor er det er vigtigt med nøje planlægning af forløbet med indsættelse af et implantat for at opnå det bedst mulige resultat. På klinikken arbejdes meget med implantater og vi har rigtigt gode resultater, da vi giver os tid til en god proces med skabelsen af en manglende tand.

Hvilken af ovenstående løsninger der passer bedst, er en vurdering som dig og tandlægen bør gøre i fællesskab, da mange faktorer spiller ind.

Vil du vide mere, kan du her læse om kroner, broer og implantater på Tandlægeforeningens hjemmeside her og her.

KONTAKT

Tandlæge Einar Engen ApS

Vestergade 48, 3
5000 Odense C
Telefon 66 12 63 44
E-mail: klinik@tandlaegeodense.dk
CVR: 16729930

ÅBNINGSTIDER:

Mandag 07:30 - 16:30

Tirsdag 07:30 - 16:30

Onsdag 07:30 - 14:30

Torsdag 07:30 - 16:30

Fredag 07:30 - 14:30

TANDLÆGEVAGTEN 

Telefon 65 41 45 51
Lørdag, søn- og helligdage
Telefonen er åben fra kl. 9.00-12.00
Behandling foregår i tidsrummet 10.00-12.00

PRIVATLIVSOPLYSNINGER

Læs mere om Privatlivspolitik for Einar Engen Tandlægeklinik  her

Leveret af